menu
da / en

Restaurant Koefoed

Chaine’s maj arrangement fandt sted i midten af København på den Bornholmsk inspirerede Restaurant ,med de meget Bornholmske klingende navn Koefoed. Restauranten bruger i højgrad råvare fra ø’en Bornholm og selv vores tjener var derfra. Klimaet på øen gør at man har rigtig mange solskins timer og derfor kan dyrke ting der ikke kan gro andre steder i Danmark, så som morbær og figner. Grøntsager, korn og frugt får en mere intens smag, så det er ikke uden grund at ø’en kaldes solskinsø’en. Restauranten ligger i en forhøjet kælder hvor de hvidkalkede buer og hvælvinger er inspireret af de unikke, rundkirker som kun findes på Bornholm.

Det var fremragende vejr, så vi blev modtaget udenfor med champagne med lidt snacks inden vi trak indenfor.

Menu:

Sprøde svampe, rygeostcreme & Lehnsgaard rapsolie
Arnaud Robert, Champagne brut, Marne

Grillede bornholmske grønne asparges,
hvide asparges og dansk taskekrabbe
Domaine Gibault, Tourraine, Loire

Confiterede kyllingevinger, rehydrerede rødbeder og syltede sennepskorn
Domaine La Villette, Chardonnay, Limoux

Kalveculotte, ærter, Hallegård bacon og savoykål
J. Denuziere, Syrah, Cotes-du-Rhone

Chokolade, skyr, kakao og olivenolie-sorbet
Kaffe/The

Efter middagen gav Bailli Délégué Jørgen Krenk nogle lovprisninger til den forsamlede servicebrigade fra hhv. køkken og service– forretterne blev især rost til skyerne og vin matchet var perfekt. Så efter en applaus fra selskabet, kunne Jørgen Krenk derfor med fornøjelsen at tildele staben den danske service pin, der kun gives til folk der har udført 1. klasse service til et Chaine arrangement.