image
Per 15. november er Bo Bøttkjær tiltrådt som Chargé de Missions.
 
Bo bor i Sønderborg med sin familie og har eget firma. Han er kendt som en af Danmark's største kapaciteter indenfor gammel Bourgogne-vin og afholder jævnligt egne vin-middage, hvor han i samarbejde med en god restaurant i Århus eller København serverer en lækker middag, akkompagneret af en lang liste af i mange tilfælde uvurderlige gamle Bourgogner. Bo gør dette ikke for at tjene penge - betalingen fra gæster dækker kun restauranten samt en lille del af vinenes egentlige pris - men for at kunne nyde sine vine i selskab med folk, der lige som ham selv virkelig nyder disse ædle dråber.
 
Som sit ansvarsområde vil Bo arbejde for kædens udbredelse i Jylland. Han har et stort netværk indenfor gastronomien, der vil komme Chaîne til gode. Bo vil være primus motor for Chaîne arrangementer primært i Århus og de største byer i Jylland samt på vore medlemsrestauranter.
 
Velkommen i bestyrelsen Bo!