2021 Kong Hans Kælder

Kong Hans Kælder er Danmarks ældste gourmet restaurant. Den blev grundlagt i 1973 og fik, som den første danske restaurant, en Michelin stjerne i 1983. Restauranten har haft stjernen siden, med undtagelse af 2014/15, hvor køkkenchef Thomas Rode forsøgte sig med palæo frem for det franske køkken. Da den nye køkkenchef Mark Lundgaard overtog køkkenet fra Thomas og førte det tilbage til det franske køkken har den har og beholdt sin stjerne lige siden.

Restaurant Kong Hans ligger i kælderhvælvingerne i en af Københavns ældste bygninger. Den danske konge Kong Hans (1481-1513) benyttede denne som vingård, og den vej, hvorpå restauranten ligger, hedder da også Vingårdstræde.

Det var rart af sidde i en kælder denne juni aften, da der var hedebølge med temperaturer omkring de 30 grader udenfor. Bailli Délégué Jørgen Krenk havde af denne grund ændret dresscoden for arrangementet til ”smart casual”. Der var dog stadig lidt varmt varmt i lokalet, men der blev sørget godt for gæsterne med en tjener der konstant var rundt med isvand.

Hors d'oeuvre

Vagtelæg & Rossini Label caviar
Tærte med ærter, jordbær & lardo
Empenadas de Columbia med comte & trøffel
Det bedste af gåsen med abrikos


Menu

Snacks
"Les Pres Dieu" Blanc de Blancs Brut - Champagne, France

Stegt pighvar, hjertemuslinger & safran
2019 Sancerre, á Chavignol Blanc, Gerad Boulay, Loire, France

Hvide asparges, veloute & soya emulsion
2018 Chablis, Laurent Tribut, Chablis, France

Lammekrone a la Provencale
2017 Crôzes-Hermitage, Marc Sorrel, Rhône, France

Valrhona chokolade, hindbær & ristede hasselnødder fra Piemonte
2018 Riesling Auslese. "Graacher Domprobst" Willi Schaefer, Mosel, Germany

Kaffe og te
Petit fours á la Kong Hans

Hele den hvide brigade var fuldt optaget i køkkenet, da der ud over vort selskab tillige var en fuld á la carte sektion.  Det var derfor ikke muligt at sige tak for mad til hele personalet.

Bailli Délégué Jørgen Krenk kunne dog på vegne af Chaine over række et guldrammet Diplome d’Honneur til restaurantens Chef Sommelier som bevis for en fremragende middag. Ligeledes fik hele den sorte brigade overrakt den danske Chaîne Service Pin i påskønnelse af den udsøgte oplevelse.